Den 20. marts er det Skiftedagen. Dagen, hvor hele Danmark skifter i fællesskab. Over hele landet åbner biblioteker, kulturhuse, kollegier og caféer for events om vores digitale liv. Her er overblikket over, hvad der sker:
Aarhus
Skiftecafé på Dokk1 Kl. 14–17 · Hack Kampmanns Plads 2, Aarhus C · Få hjælp af frivillige til at skifte e-mail, browser eller kalender. Kom forbi uanset om du er klar til at skifte eller bare nysgerrig.
Skifte-workshop med oplæg om digital suverænitet Kl. 15 · N.J. Fjords Gade 2D, Aarhus · Hands-on workshop med europæiske alternativer og oplæg ved forfatter Jesper Balslev. Mulighed for intro til Linux og LibreOffice.
Skanderborg
Skiftecafé i Kulturhuset Kl. 14–17 · Parkvej 10, Skanderborg · Frivillige hjælper dig i gang med alternativer til din e-mail, browser og kalender.
Mols
Skiftecafé på Toppen af Mols Kl. 14–17 · Gildespollen 2, Agri · Caféen sletter selv Facebook, skifter til Socii, og fejrer det med farvel-til-Facebook-øl på huset.
Fredericia
SkifteCafé på biblioteket Kl. 14 · Prinsessegade 27, Fredericia · Tag computer, tablet eller telefon med. Gratis.
Sønderborg
Skiftecafe: Vil du slå op med Big Tech? Kl. 14:30 · Multikulturhuset, Nørre Havnegade 15, Sønderborg · FOF Sønderjylland viser webinar med Pernille Tranberg og Astrid Haug på det store lærred. Skiftekits ligger klar på bordene.
Køge
Skiftecafé — Vil du væk fra Big Tech? Kl. 15–17 · Køge Bibliotek, Kirkestræde 18, Køge · Frivillige hjælper dig med at skifte. En repræsentant fra Danmark Skifter fortæller om alternativer. Gratis men tilmelding påkrævet.
Hellerup
Sy en mobilsovepose Kl. 16 · Byens Hus Café, Hellerupvej 24, Hellerup · Giv telefonen timeout og sy din helt egen mobilsovepose med stofrester i alle farver.
Mandala-tegneworkshop + Lavendelpose Kl. 16:30–18 · Byens Hus, Agoraen, Hellerupvej 24, Hellerup · Skærmfri kreativitet. 50 kr. pr. workshop.
Tag kontrollen tilbage. Paneldebat med eksperter Kl. 16:30 · Byens Hus, Byens Sal, Hellerupvej 24, Hellerup · Marie Brixtofte, Vincent Hendricks, Camilla Mehlsen og Thomas Telving om Big Tech, skærmafhængighed og bedre digitale vaner. Gratis.
København
Mini skiftecafé ("hands-on") Kl. 14:30–16:30 · Egestrand kaffe & tehus, Tagensvej 187, KBH NV · Tag din bærbare med, så vi kan installere LibreOffice og planlægge dit e-mail-skifte sammen. Maks 15 deltagere, tilmelding via danmarkskifter@hulthin.dk.
Skift Big Tech ud — og fejr det! Kl. 17–21 · BikubenKollegiet, Amagerfælledvej 50B, København (10 min fra Islands Brygge Metro) · Paneldebat med bl.a. Mikkel Flyverbom og Astrid Haug, efterfulgt af fredagsbar, pubquiz og god skiftestemning.
Danmark Skifter Afterparty Kl. 17 · Klub, Linnésgade 25, KBH K · Uformelt afterparty med drinks og mød folkene bag Duckling, Meningspunktet, Oase, Zen Social og andre projekter, der bygger en mere uafhængig digital fremtid.
Online
Slå op med Big Tech — webinar Kl. 15 · Online · Pernille Tranberg og Astrid Haug viser, hvordan de selv har skiftet væk fra Google, Facebook og Microsoft og præsenterer europæiske alternativer.
Se alle events på kortet: kort.danmarkskifter.dk
Mangler dit område? Det er ikke for sent at lave dit eget event, stort eller småt. Tilmeld dit event her →